Madonna - Die another day
Kashmir - Rocket brothers
onsdag den 3. december 2014
søndag den 26. oktober 2014
Katrine Marie Guldager - Styrt
Selvfølgelig sker det at cyklen punkterer,
at man må låne sig frem, at man kommer
op på en, der er for høj: Man kan ikke nå
pedalerne og der er biler og vigepligt og
kryds: Der er asfalt og ukendte reflekser i
hænderne, ulykker der hænger i luften,
som sekunder nogen har malet over med
helt, helt stille: der er en skraben og
asfalt, asfalt cyklen smælder imod, asfalt
man pløjer ned igennem, små sten man
gemmer under huden, og glas, og det er
ikke til at komme udenom, eller ned
igennem: Der er bare asfalt oven på
asfalt, der er en by oven på asfalten, og
ikke nogen nedenunder, andet end jord:
Der er jord og asfalt og en by: Der er en
by der ligger oven på jorden: Der er en
by oven på en by, der er asfalt oven på
asfalt, jord oven på jord, og det er ikke til
at komme ned igennem, eller udenom,
sådan har det altid været: Som når man
cykler, alt for højt, og ikke kan nå
pedalerne.
at man må låne sig frem, at man kommer
op på en, der er for høj: Man kan ikke nå
pedalerne og der er biler og vigepligt og
kryds: Der er asfalt og ukendte reflekser i
hænderne, ulykker der hænger i luften,
som sekunder nogen har malet over med
helt, helt stille: der er en skraben og
asfalt, asfalt cyklen smælder imod, asfalt
man pløjer ned igennem, små sten man
gemmer under huden, og glas, og det er
ikke til at komme udenom, eller ned
igennem: Der er bare asfalt oven på
asfalt, der er en by oven på asfalten, og
ikke nogen nedenunder, andet end jord:
Der er jord og asfalt og en by: Der er en
by der ligger oven på jorden: Der er en
by oven på en by, der er asfalt oven på
asfalt, jord oven på jord, og det er ikke til
at komme ned igennem, eller udenom,
sådan har det altid været: Som når man
cykler, alt for højt, og ikke kan nå
pedalerne.
Kirsten Hammann - Jeg er så træt af min krop
Jeg er så træt af min krop
Jeg må opdrage
og kommandere
og tale hårdt
Pludselig drikker den af en forkert flaske
eller gisper efter vejret i et smitsomt lokale
Har vi været en tur i parken
bliver den siddende på bænken
så jeg må tilbage og hente den
Den er i alle henseender barnlig og urimelig
jeg kan snart ikke være den bekendt
Hvilken plage er det ikke
at se den fægte og skabe sig
Så er det mad
MAD, den vil ha' mad!
eller varme, søvn
alt for dyre og lange brusebade
populærmusik, drikkegilder
romantiske øjeblikke
den kan bruge timer
på at lade som om den forplanter sig
og så er det hjertet
den begynder at sukke
det er gået i stykker
en eller anden ligegyldighed har trampet på det
hvor er det dog kedsommeligt
og alligevel føler jeg en vis omsorg
den er så blodig og banal
den ved ikke hvad den skal stille op med sig selv
det bekymrer mig
den bliver bare ældre og ældre
og snublende
Jeg må opdrage
og kommandere
og tale hårdt
Pludselig drikker den af en forkert flaske
eller gisper efter vejret i et smitsomt lokale
Har vi været en tur i parken
bliver den siddende på bænken
så jeg må tilbage og hente den
Den er i alle henseender barnlig og urimelig
jeg kan snart ikke være den bekendt
Hvilken plage er det ikke
at se den fægte og skabe sig
Så er det mad
MAD, den vil ha' mad!
eller varme, søvn
alt for dyre og lange brusebade
populærmusik, drikkegilder
romantiske øjeblikke
den kan bruge timer
på at lade som om den forplanter sig
og så er det hjertet
den begynder at sukke
det er gået i stykker
en eller anden ligegyldighed har trampet på det
hvor er det dog kedsommeligt
og alligevel føler jeg en vis omsorg
den er så blodig og banal
den ved ikke hvad den skal stille op med sig selv
det bekymrer mig
den bliver bare ældre og ældre
og snublende
Tove Ditlevsen - Der bor en ung pige
Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø,
hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende,
men hun stirrer på mig fra spejlet, i øjnenes sø,
som søger hun noget, hun ikke mere kan finde.
Hun har ikke andre i verden at spørge end mig:
hvor er mine drømme? og hvor er min tyveårs glæde?
Hvor er de uskyldige smil, den alvorlige leg?
Og hvor er det land, vi sammen skulle betræde?
Jeg prøver at fange det blege og lysende blik,
jeg prøver at holde den spørgende stemme tilbage,
og hører i hjertet en mild og bedrøvet musik,
en regnvejrstone af sagte dryppende klage.
„Din drøm var skrøbelig barn og dømt til at dø,
din renhed blev mindre ren af de ting du lærte -
mod stenbroen faldt dine fine og frugtbare frø
en aften, da virkeligheden brød ind i dit hjerte.
Du havde en pigelig drøm om et barn og en mand,
og du fik, hvad du pegede på, men var stadig alene,
så blev du tilbage i barndommens undrende land,
mens jeg går omkring og er til i en verden af stene.
Og det er din styrke og trøst, at du ikke er død,
men lever et sted som en spinkel og vigende skygge,
endskønt jeg har solgt dine drømme for hus og for brød,
og trukket dig ned i en smerte, der minder om lykke.
Og det er min frelse, at jeg kan fornemme din røst
som bølgeslag i mit blods tungsindige vandring -
du er mit forsvar, min uro og dybeste trøst,
bestandig og god gennem årenes liv og forandring.“
Der bor en ung pige i mig, der ikke kan dø,
før jeg selv blir træt af at tro, jeg engang var hende,
hun stirrer imod mig fra spejlet, i øjnenes sø,
efter noget, der altfor ofte er svært at finde.
hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende,
men hun stirrer på mig fra spejlet, i øjnenes sø,
som søger hun noget, hun ikke mere kan finde.
Hun har ikke andre i verden at spørge end mig:
hvor er mine drømme? og hvor er min tyveårs glæde?
Hvor er de uskyldige smil, den alvorlige leg?
Og hvor er det land, vi sammen skulle betræde?
Jeg prøver at fange det blege og lysende blik,
jeg prøver at holde den spørgende stemme tilbage,
og hører i hjertet en mild og bedrøvet musik,
en regnvejrstone af sagte dryppende klage.
„Din drøm var skrøbelig barn og dømt til at dø,
din renhed blev mindre ren af de ting du lærte -
mod stenbroen faldt dine fine og frugtbare frø
en aften, da virkeligheden brød ind i dit hjerte.
Du havde en pigelig drøm om et barn og en mand,
og du fik, hvad du pegede på, men var stadig alene,
så blev du tilbage i barndommens undrende land,
mens jeg går omkring og er til i en verden af stene.
Og det er din styrke og trøst, at du ikke er død,
men lever et sted som en spinkel og vigende skygge,
endskønt jeg har solgt dine drømme for hus og for brød,
og trukket dig ned i en smerte, der minder om lykke.
Og det er min frelse, at jeg kan fornemme din røst
som bølgeslag i mit blods tungsindige vandring -
du er mit forsvar, min uro og dybeste trøst,
bestandig og god gennem årenes liv og forandring.“
Der bor en ung pige i mig, der ikke kan dø,
før jeg selv blir træt af at tro, jeg engang var hende,
hun stirrer imod mig fra spejlet, i øjnenes sø,
efter noget, der altfor ofte er svært at finde.
SØMANDEN I IC3-toget
SØMANDEN I
IC3-toget viser mig
en tatovering
af sin datter
han lige har
fået lavet
på sin
overarm
og så spørger
han mig om
hvad jeg synes
-
Tatoveringen
er grim, jeg siger den er pæn. Det er let nok.
Som matematiklæreren
siger:
Når først man
kender problemet
er det bare
at løse det
-
Har du pengeproblemer?
Ja. Vind i Lotto!
Er du
utilfreds med regeringen. Ja. Sluk for fjernsynet!
Føler du dig
udenfor når jeg kikker på sømandens overarm?
For hvis du gør,
kan du altid
få tatoveret
mit navn og en rose på din skulder, du kan melde dig
til 'Glad musik
og glad motion'
du kan trøste
dig med
at der også mellem
sømanden og mig
er et HAV
som er ubeskriveligt
stort
lørdag den 25. oktober 2014
Abonner på:
Opslag (Atom)